Hotel Caligo er beliggende direkte til den skønne Kleopatra strand, man skal blot passere strandvejen og det gyldne sand og liggestole venter i vandkanten. Hotel Caligo er et hyggeligt hotel med fantastisk stemning!
Hotel Caligo ligger med en af de bedste beliggenheder i Alanya, og med både strand og natteliv kun et stenkast fra hotellet er det et fantastisk valg, hvis du ønsker alt inden for rækkevidde. Hotellet ligger kun 500 meter fra centrum og 20 meter til Kleopatra stranden, som er en af Tyrkiets mest berømte strande med dens gyldne sand og lækre blå vand.Caligo’s restaurant og poolområde er samlingsstedet for hotellets gæster. Her er hyggeligt og det egner sig rigtig godt til de unge festglade danskere. Hvis du vil forkæles i løbet af ferien, kan du få en lækker massage efter en omgang tyrkisk bad, mod betaling. De flotte lejligheder har både balkon, køkken og tv. Hotellet er særdeles hyggeligt, og det venlige personale er altid klar på at lave lidt sjov med hotellets gæster.
Man bor i velindrettede 1 eller 2 værelses lejligheder med egen balkon, lille tekøkken, TV med DR1 og TV2, badeværelse, køleskab og aircondition. Lejlighedshotellet har en hyggelig atmosfære, som også gør sig gældende for lejlighederne. Caligo er populært og hotellet har mange unge gæster. Det er muligt at bo 2 - 4 personer på Caligo.
Dit ophold på Caligo er med brunch (sen morgenmad). Herudover er det muligt at tilberede lidt lette retter i lejlighederne. Her ligger indkøb indenfor gå-afstand. Hotellets restaurant serverer både frokost og aftensmad fra a la carte kortet, hvis man ikke ønsker at lave mad på egen hånd. Her er en hyggelig atmosfære, især i eftermiddagstimerne, hvor hotellets gæster samles om de små borde til drinks og masser af sjov.
Det skal være bekvemt at rejse, og med DUF-Rejser sørger vi for, at du får den bedste start på ferien. Med DUF-Rejser flyver du nemlig altid direkte til Alanyas lokale lufthavn, Gazipaza, som ligger kun ca. 45 min fra Alanya.