AFBUDSREJSER M. FLY & HOTEL -  SPAR OP TIL 80%

Strand, sol, Duf bloggen

Vejret i Ayia Napa

04.10.2023 - Skrevet af Tobias B. 

Ayia Napa vejr om sommeren

Hvis du drømmer om en destination, der byder på endeløse dage med sommer og sol, krystalklart vand og en fantastisk feriefeststemning, så bør Ayia Napa på Cypern være øverst på din liste over destinationer at besøge. Det er i hvert fald min klare anbefaling, og efter at have tilbragt en hel sommer i dette paradis som guide for DUF-Rejser, så er jeg selv helt og aldeles solgt.

Men før du pakker badetøjet, solcremen og stråhatten, så lad os tale om vejret i dette middelhavsparadis.

Ayia Napa Cypern

Billedet er fra Ayia Napa, Nissi Beach

Temperaturer i Ayia Napa 

I juli, hvor vi har flest gæster kan du i dagtimerne forvente temperaturer på omkring 32 grader. Men selv i maj og juni, ja der er vejret helt fantastisk.

Et ord jeg synes meget godt beskriver vejret i Ayia Napa: Solgaranti! Seriøst, Ayia Napa er et af Europas mest solrige steder. Solen, det er næsten som om, at solen har sin faste adresse her, og du ser den hver eneste dag. Jeg tilbragte selv 2 måneder i Ayia Napa i sommers, og der var sol og varme hver ENESTE dag. 

Sommeren er det bedste tidspunkt at besøge Ayia Napa, hvis du, ligesom mange andre unge(inklusive mig selv), ønsker at få den perfekte sommerglød og opleve en god fest. Fra juni til august er temperaturerne høje, og der er ofte over 30-35 grader i dagtimerne. Du kan mærke solen brænde og varme, og man skal også huske at være lidt forsigtig. Jeg så det gå galt for et par enkelte, som ikke huskede solcremen og at få nok med væske. Så et godt råd herfra: Husk det! 

For overblikkets skyld, så har jeg herunder lavet en lille tabel, som viser dagtemperaturerne i Ayia Napa i månederne maj, juni, juli og august. Det er altså ikke noget problem at holde varmen.

Maj

Juni

Juli

August

26 °C 30 °C 35 °C 34 °C

 

Ayia Napa Cypern strand

Vejret i Ayia Napa om dagen

Med så fantastisk vejr bliver Ayia Napas kridhvide sandstrande dit foretrukne sted at hænge ud, selvom det heller ikke er dårligt at ligge ved poolen. Med dagtemperaturer på mellem 30-35 grader, ja så er det dejligt at være i nærheden af noget vand!

I forhold til strande, så er mine personlige favoritter i nævnt rækkefølge Nissi Beach, Makronissos Beach og Fig Tree Bay. Dette er virkelig af sandstrande i absolut europæisk topklasse, og det er svært selv for Caribien at følge med. Så forestil dig, at du ligger på en hvid finkornet sandstrand, stirrer ud på det turkise vand og nyder en lækker og iskold forfriskende cocktail. Velkommen til Ayia Napa, siger jeg bare! 

 Vandtemperaturen ofte på over 25 grader i juli og august, så det er helt virkelig skønt at tage sig en dukkert.

Vejret i Ayia Napa om natten

Ayia Napa er berømt for sit natteliv, og vejret spiller en stor rolle i at gøre disse episke aftener behagelige. Det er også derfor, at mange unge rejser til Ayia Napa. Varme sommernætter er beregnet til at danse, nyde kolde drinks til solen står op, og med temperaturer, der i sommerperioden ligger mellem 22-25 grader i aften og nattetimerne, så behøver du altså ikke en jakke for at holde feststemningen i gang.

Jeg håber, at vi ses i Ayia Napa næste sommer. Jeg kan garantere dig for, at du ikke bliver skuffet!