TIDSBEGRÆNSET TILBUD M. FLY & HOTEL -  Fra KUN 2.399,-

Strand, sol, Duf bloggen

NATTELIVET I AYIA NAPA

09.10.2023 - Skrevet af Tobias H. 

Hvor skal man feste i Ayia Napa?

Nattelivet i Ayia Napa er helt unikt! Der er så mange klubber og barer at selv hvis du ville besøge alle sammen, så er det nærmest fysisk umuligt at nå og besøge dem alle på en uge. Der er så mange muligheder, at hvis du ikke finder en bar eller natklub som passer til din smag, så lyver du og har ikke prøvet dem alle endnu.

Festen begynder allerede midt på dagen, ligegyldigt om det er ved poolen, på værelset eller til boat-party, men i stedet for at fortælle om dagsfesterne, så lad mig i stedet tage dig med ind i Ayia Napas uendelige og kodyle natteliv. Festen stopper først når du ikke kan mere.

Ayia Napa Cypern

Bedste natklubber i Ayia Napa

Om du er til Clubbing, Lange cocktails, abefest eller de vildeste temafester, så har Ayia Napa det HELE!

Ayia Napas bargade er et mix af det hele. Man har en lang gade og en gade som som danner en stor cirkel. Det hele hænger sammen og skaber et kæmpe mekka af fest og høj musik! Det skal simpelthen opleves. 

Med uendeligt mange barer og klubber, så kan det også være svært at vælge hvor man skal tage hen. Vi vil forsøge at guide dig bedst muligt igennem denne her jungle af høj musik, tema-bare, ivrige promotere og fri bar, så du bruger mindst muligt tid på at finde frem til din foretrukne fest hver aften!

Barer i Ayia Napa

Bare fordi vi kalder det barer betyder det ikke at der ikke er floor og god mulighed for basarm, men det er sådan man skal dele det op for at forstå hvornår de åbner og lukker. Hvis det kategoriseres som "Bar", så åbner de som regel omkring 22:00. Flere åbner også tidligere, omkring 19-20:00, men festen begynder ikke rigtigt før 22:00. Er man til lidt mere chill stemning, så skal man ramme byen tidligt, for efter 22:00 så bliver musikken skruet op og man skal søge mod udvalgte klubber som Solsidan, Ambassaden og Bronx, som har terrasser, hvor musikken ikke er ligeså høj.

Natklubber i Ayia Napa

Er det rigtig høj musik og beats der skal bane vejen for den uforglemmelige aften, så skal du ramme klubber som Aqua Club og Carwash. Her er baren fyldt med drikkevarer og musikken banker løs til den sidste gæst går hjem. I Ayia Napa har de ikke rigtigt noget lukketidspunkt og du bliver derfor sjældent smidt ud før at du selv kapitulerer og kravler mod den nærmeste Gyros, som er det cypriotiske svar på en sølvkikkert.

BAR og KLUB i Ayia Napa

Nogle få klubber åbner allerede når barerne åbner. Castle Club er en af de foretrukne på dette punkt. Med 4 forskellige klubber i 1 klub, som deler musik og stemning, så som EDM, R&B og de nyeste hits, så er det her klubben du skal tage på, hvis du vil have et sted at samle venner og veninder hele aftenen. Du betaler entré en gang og har adgang til det hele efterfølgende. Bonus til alle piger, så betaler i meget sjældent entré på Castle Club.

Natteliv Åbningstider Ayia Napa

Det kan lyde lidt som om vi skal forklare om hvornår supermarkeder og restauranter åbner, men ikke desto mindre er det her ligeså relevant, da det er lidt af en rodebutik når det kommer til at forstå hvornår de forskellige steder vælger at åbne og hvad tid de lukker.

Man skal skelne mellem barer og klubber, da dette er afgørende for hvornår festen starter og slutter i Ayia Napa. Barer åbner tidligere end klubberne, mens at klubberne som regel åbner når barerne lukker. Der er dog udvalgte klubber som har bevilling til fest og farver i en længere periode. Det vil vil forsøge at give dig et overblik over her under.

Åbningstider barer Ayia Napa

Søndag-Torsdag: 22:00-02:30
Fredag og Lørdag: 22:00-03:30

  • Solsidan
  • Titanic
  • Pirates
  • Monkey Business
  • Ambassaden
  • Grabbarna Grus (Åbner først 22:30)
    ...og mange flere

Åbningstider natklubber Ayia Napa

Alle dage: 02:30-06:00 (eller til du ikke kan mere)

  • Aqua Club
  • Car Wash
  • Club Black'N'White
  • Ice Club

Bar/natklub Ayia Napa

Alle dage: 22:00-06:00(eller til du ikke kan mere)

  • Castle Club
  • Club Sin

Ayia Napa Cypern strand

Danske Barer i Ayia Napa

Der er intet sjovere, end at tage væk fra Danmark, for at feste med andre danskere. Når man er i Ayia Napa, så vil man gerne feste igennem og høre de nyeste hits, men vigtigst af alt, så vil man gerne høre de bedste bangers fra Gilli og Kesi. Upåagtet af at det kun er en procentdel af gæsterne i Ayia Napa, som forstår hvad der bliver skrålet igennem højttalerne, så er der altså barer som specialiserer sig i danske gæster. Tager man på Solsidan Bar, Ambassaden eller Grabbarna Grus, så er der garanti for danske hits og sing-a-long med andre danskere der er i Ayia Napa for at feste!

Tips og Tricks Ayia Napa

I Ayia Napa Har alle barer og klubber promotere i hele byen. De virker søde og meget pågående, med det eneste formål at få dig ind på deres klubber. De tilbyder drinks og shots i lange baner, men vær opmærksom på, at det aldrig er gratis. Det er oftest for godt til at være sandt og derfor skal du mere kigge efter, er der god stemning, fremfor hvad du kan få af tilbud. Priser og tilbud er oftest de samme alle steder. Kan du få tilbuddet på en bar, så kan du også få det på en anden bar du foretrækker mere. Det gælder dog sjældent de danske barer og klubber da de er meget populære og har et lidt højere prisniveau. DUF-rejser har dog adskillige samarbejdsklubber og hvis du har vores VIP-kort med dig i byen, så kan du få mange af de våde varer meget billigere.

Læs mere om vores VIP-kort HER

Om Tobias H.

Tobias Har haft 4 sæsoner som DUF-Guide. Den seneste sommer var han Destinationschef i Ayia Napa og er derfor mere end vel vidende om. hvad Ayia Napa er for en størrelse. Hvis du vil vide mere om Ayia Napa og hvad denne fantastiske festdestination kan, så tøv ikke med at kontakte os og Tobias vil gladeligt besvare alle jeres spørgsmål.