Ferie i Alanya
Alanya er en af de mest populære sommerbyer på den tyrkiske riviera og nu også en af DUF-Rejsers destinationer. Byen byder på lange sandstrande, varmt og klart vand, en gammel borg på klippen over byen og et natteliv, der samler unge fra hele Europa. Hos DUF-Rejser har vi udvalgt hoteller, fester og oplevelser, så du får det bedste ud af din uge i Alanya.
Rejser til Alanya – derfor vælger unge Tyrkiet
Alanya har noget af det varmeste vejr af alle vores destinationer, med over 30 grader og et hav på op til 29 grader midt på sommeren. Om dagen er stranden samlingspunktet, og når solen går ned, flytter festen til havnen og Bar Street, hvor barer og klubber ligger dør om dør. Det er en by med masser af energi, men også med kultur, natur og udflugter, hvis du vil have mere end fest.
Billige rejser til Alanya
Tyrkiet er kendt for at give meget ferie for pengene, især når du vælger All-Inclusive. Mad og drikke på hotellet er betalt hjemmefra, så dine penge kan gå til oplevelser og fester. Se vores guide til priser i Alanya, og tilføj vores Festpakker og VIP-Kort, når du bestiller, så får du endnu mere værdi for pengene.
All-Inclusive rejser til Alanya
Tyrkiet er et af de lande i verden, hvor All-Inclusive fungerer allerbedst. Med All-Inclusive i Alanya får du morgenmad, frokost, aftensmad og drikkevarer på hotellet, så du kan bruge dagen ved poolen eller på stranden uden at tænke på budgettet.
Hoteller i Alanya
Vores hoteller er udvalgt, så du bor tæt på både strand og byliv. De mest populære ungdomshoteller er Ungdomshotel Micador med All-Inclusive og Ungdomshotel Blue Hawaii, der ligger kun ca. 100 meter fra Kleopatra Beach. Her bor du sammen med mange andre unge DUF-gæster med pool og kort vej til både strand og fest. Vil du bo tæt på havnen og nattelivet, er Hotel Ergün og voksenhotellet Ramira City (+16) gode valg.
Oplevelser i Alanya
Om dagen
Om dagen kan du tage på piratbåd med badestop og skumfest, køre jeepsafari i Taurusbjergene, prøve paragliding ned over Kleopatra Beach eller tage svævebanen op til borgen. Der er også vandland, rafting og vandsport på stranden. Se alle mulighederne under dagsaktiviteter i Alanya.
Om natten
Når mørket falder på, samles alle ved havnen. På Bar Street finder du alt fra cocktailbarer til store diskoteker som Robin Hood Club med flere etager og skumfest, og latinklubben Havana Club. Med DUF-Rejsers VIP-kort får du særlige fordele og rabatter, så du får mere ud af dine aftener.
Fester på din ungdomsrejse
Vil du være sikker på at få den fulde Alanya-oplevelse, anbefaler vi vores fester. Her er du med til velkomstfest, pubcrawl på Bar Street og fester på båd og ved poolen sammen med alle de andre DUF-gæster. Når du bestiller festpakken hjemmefra, sparer du penge i forhold til at købe billetter enkeltvis på destinationen.
Fakta om Alanya
God og nyttig fakta om Alanya har vi samlet her. Alanya ligger ved Middelhavet i det sydlige Tyrkiet, og flyvetiden fra Danmark er ca. 3 timer og 45 minutter. Tyrkiet er ikke med i EU, så husk pas, rejseforsikring og en dataløsning til mobilen. Elstikkene er de samme som i Danmark, så du behøver ikke adapter. Læs mere under praktisk info.
- Sæson: juni til september
- Valuta: Tyrkisk lira (TL) – euro bruges mange steder
- Sprog: Tyrkisk (de fleste i turistområderne taler engelsk)
- Strøm: 230 volt (samme som i DK)
- Hav: Middelhavet
- Flyvetid: Ca. 3:45 time fra København & Billund
- Tidsforskel: +1 time i forhold til Danmark om sommeren
Bestil din ungdomsrejse til Alanya
Hos DUF-Rejser har vi mange års erfaring med ungdomsrejser, og vi ved, hvad der skal til for at skabe den bedste ferie. Vi flyver hver tirsdag fra København og Billund, og vores guides er med dig hele ugen. Se vores hoteller og priser, og bestil din rejse til Alanya i dag – så er du klar til sommerens største eventyr.











